Cool vinter med seje pelsdetaljer
Trods lavkonjunkturen fortsætter pelsen med at dominere i modebranchen i vinter. Eller også er det måske fordi, at intet andet får et outfit til at se mere luksuriøst ud end det faktisk er. I stedet for mængder af pels, som en stor pelsjakke, er det detaljerne, modehusene satser på nu. A little goes a long way!
I efteråret og vinteren viser modehusene mange forskellige måder at bære pels på: Fendi satser på det klassiske lady-look, Gucci sætter kulør på tilværelsen med farvede pelse i blommefarvet og grønt, mens pelsen er bohemeagtig og hip hos mærker som Cavalli og Isabel Marant.
Fælles for modehusene er, at pelsen kommer i form af detaljer og accessories, snarere end et helt stykke tøj som i tidligere sæsoner. En pelsvest eller accessories i strik med pelsdetaljer eller en pelshue holder ikke kun kulden ude, men får dig til at se helt rigtig ud i vinter. Eller hvorfor ikke gøre som Alexander Wang viste, tag pelsørevarmere på.
PS! Allerflottest og bedst for dyrevelfærden er den uægte pels, som du kan få her på Glitter.

