SÅDAN PASSER DU BEDST PÅ DINE SØLVSMYKKER


Sølv er et slidstærkt materiale, men bliver med tiden mørkere, fordi det reagerer med den svovlbrinte og ilt, som blandt andet findes i luften, på huden, i tøj, i parfume og i visse hudcremer.

  •  Opbevar gerne dine sølvsmykker adskilt fra hinanden i en lufttæt emballage eller i f.eks. bløde stofposer for at undgå misfarvning og ridser. 
  •  Undgå at udsætte dine sølvsmykker for fugt, vand, parfume og hudcreme. Sørg for, at hudcremen og parfumen er trængt ordentligt ind, før du tager smykkerne på, og tag altid dine smykker af, før du går i bad.
  •  Du kan hurtigt og nemt rengøre dine sølvsmykker for snavs og misfarvninger med en sølvpudseklud eller et sølvpudsemiddel. Obs! Forgyldte smykker må ikke pudses med sølvpudsemiddel, da det kan beskadige guldpletteringen og slide den af. Find sølvpudsemiddel her.


Du kan også rengøre dine smykker med et mildt opvaskemiddel og lunkent vand. Tør efter rengøring forsigtigt sølvsmykkerne med en bomuldsklud, og puds dem derefter med en sølvpudseklud for at give dem glans.

SMYKKER I ÆGTE SØLV

Vi har lang erfaring med at udvikle smykker i ægte sølv og lancerer løbende nye sølvkollektioner i både ægte sølv og ægte sølv forgyldt med 18 karat guld.

For at få betegnelsen ægte sølv skal sølvsmykker indeholde mindst 92,5 % sølv. Alle vores sølvsmykker er stemplet med tallet 925, hvilket betyder, at de er fremstillet af sterlingsølv og er ægte sølvsmykker.




SMYKKER I ÆGTE SØLV FORGYLDT MED 18 KARAT GULD

Vores forgyldte sølvsmykker er fremstillet af sterlingsølv, der er belagt med et lag af 18 karat guld, som påføres ved hjælp af elektrolyse. Alle vores forgyldte sølvsmykker stemples med samme 925-stempel som vores sterlingsølv.

Guldlaget kan blive slidt af ved brug, og smykkerne bliver i så fald lysere, fordi sølvet skinner igennem guldlaget.


Log ind
Vælg land
SWE NOR DEN FIN

Vores laveste pris 1-30 dage før prisnedsættelse:

Prisen er den laveste pris på produktet 1-30 dage før den aktuelle prisnedsættelse, undtagen i tilfælde af gradvise nedsættelser, hvor den laveste pris vises 1-30 dage før den første prisnedsættelse.