25% på alle smykker
Ved køb af 2 eller flere

Vores historia

I 70'erne åbnede Glitters grundlægger Sven-Axel Svensson en lille tobaksforretning i Söderköping. En dag kom der en kvinde ind og spurgte, om han solgte halskæder, og dermed blev idéen om at drive grossistvirksomhed inden for bijouteri født. I 1992 udviklede Sven-Axel sin grossistvirksomhed og åbnede sin første selvstændige Glitter-butik, og det var begyndelsen på butikskæden Glitter. I 1999 døde Sven-Axel, og virksomheden blev købt af investeringsselskabet KF Invest.

I 2004 blev Glitter købt af den svenske koncern Bergendahl & Son AB, som er et handelshus ejet af tredje og fjerde generation af familien Bergendahl-Mylonopoulos. Dermed blev Glitter igen til en familievirksomhed. Koncernen er Sveriges femtestørste detailhandelskoncern.

I 2020 har Glitter ca. 165 butikker fordelt på fire lande.

Glitters arbejde med miljø og socialt ansvar

Miljø og socialt ansvar er en af koncernens grundværdier. Vi skal tage ansvar for, hvordan mennesker og miljø påvirkes af vores aktiviteter, og det er en forudsætning for, at vi kan skabe rentabel vækst.

Glitter International AB tager ansvar for, hvordan vores produkter fremstilles. Alt personale, som arbejder med fremstilling af produkter, der markedsføres og sælges af Glitter, skal behandles retfærdigt og arbejde under normale forhold. Den enkelte leverandør står inde for, at disse vilkår overholdes inden for virksomhedens eget og underleverandørernes anlæg. De krav, Glitter International AB stiller til vores leverandører og underleverandører, omfatter blandt andet gode arbejdsforhold, forbud mod diskrimination, fagforeningsfrihed, forbud mod børnearbejde, godt arbejdsmiljø og gode forhold, hvad angår løn, arbejdstid og forsikringer.

Ansatte og eksperter hyret af Glitter International AB har ret til når som helst at besøge leverandørers og underleverandørers anlæg for at inspicere de aktuelle arbejdsforhold og undersøge, at vilkårene overholdes.

Vi har lang erfaring inden for smykkebranchen. Gennem årene har vi også udviklet et miljøvenligt og omkostningseffektivt logistiksystem, hvor størstedelen af vores langdistancetransporter sker ad søvejen.

For at bidrage til et bedre miljø skal butikker, kontor og lager naturligvis altid kildesortere affald (plast, papir, brændbart, ikke-brændbart mv.) i dertil beregnede beholdere. Vi opfordrer alle vores medarbejdere til at deltage aktivt i miljøarbejdet på deres arbejdsplads, f.eks. ved at foreslå forbedringer. Når vi rejser, er førstevalget altid at rejse miljøbevidst. GLITTERS

Adfærdskodeks (Code of conduct) og BSCI

Glitter har siden 2007 været medlem af BSCI, Business Social Compliance Initiative, som er en frivillig nonprofitorganisation med hovedsæde i Bruxelles, der arbejder med en egen kodeks for kontrol af sociale forhold på fabrikker i risikolande.

Nedenfor er nogle eksempler på, hvad BSCI's adfærdskodeks omfatter: 

  • Love og forordninger
  • Forbud mod børnearbejde
  • Forbud mod tvangsarbejde
  • Forbud mod diskrimination
  • Regler om løn og godtgørelse
  • Overtidsbetaling
  • Krav til sundhed og sikkerhed
  • Krav til arbejdsmiljø
  • Ret til faglig organisering
  • Miljøkrav

Se også BSCI's hjemmeside: https://www.amfori.org/content/amfori-bsci
Log ind
Vælg land
SWE NOR DEN FIN